Nye planer om butik spøger i spøgelseshus
Ejendommen i Hovedgaden 51 i Tisvildeleje har længe stået tom, selvom både Netto og COOP har vist interesse for den.
Købmanden Thomas Christensen ejer en dagligvarebutik lige ved siden af ejendommen, og det var bl.a. derfor, at de lokale beboere indsamlede underskrifter mod Netto og COOPs planer i sin tid.
- Det er begrænset hvad en ny butik vil tiltrække af kunder udefra, siger Thomas Christensen og tilføjer, at en stor del af omsætningen nødvendigvis må komme fra den eksisterende handel.